Formål
Unge og voksne, der ikke har taget den lige vej til uddannelse på gymnasieniveau, er en stor, mangfoldig og ofte sårbar gruppe. Fælles er, at det ikke er en gruppe der har en stærk stemme, og derfor fylder deres ønsker og behov for uddannelse ikke meget i den offentlige debat. Men det er afgørende vigtigt, at de har mulighed for at flytte sig i livet via uddannelse. Med de kommende reformer af ungdoms- og voksenuddannelserne rives uddannelseslandskabet op. Hvis det skal lande igen på en god måde, der inkluderer sårbare unge og voksne, kræver det fokus fra alle involverede, politisk og organisatorisk, centralt og lokalt.
Indhold
Få vidensoplæg og politisk debat, der sætter fokus på, hvordan unge voksne og voksne kan have adgang til uddannelse i relevante, voksenpædagogiske miljøer også efter 2030.
Dagen starter med en kort velkomst v. Matilde Powers efterfuldt af oplæg, der drejer sig om voksenuddannelsernes fremtidige rolle og uddannelse for unge og voksne med særlige behov. Dette munder ud i et panel med formiddagens oplægsholdere.
Anden halvdel af høringen drejer sig om miljøet på VUC og der vil bl.a. være et panel med nogle af folketingets undervisningsordførere vedrørende VUC-elevers læring og fremtidsmuligheder.
Du kan finde det detaljerede opdaterede program via dette link.
Tid og sted
Fredag den 21. november 2025, kl. 09.00-12.45, Proviantgården, Christiansborg, 1218, København K.