Kursusudbyder
Spansklærerforeningen
Formål
Kom og bliv opdateret på den nyeste viden og forskning inden for spanskfaget. Mød fagkonsulenten, og brug kurset til at skabe dialog på kryds og tværs. Tag en masse inspiration og nyt materiale med hjem til din spanskundervisning. Bliv glad.
Indhold
I år har vi fokus på at anskue migration fra så mange forskellige perspektiver som muligt:
Hvad sker der med et menneske, når det migrerer? Hvordan kan kunst hjælpe til at overvinde traumatiske oplevelser gennem skabelse af kollektiv erindring? Og hvad sker der i disse år med forholdet mellem USA og resten af Amerika? Vi søger svar på det hele.
Arbejdsform
Foredrag, oplæg, workshops samt dialog i større og mindre grupper.
Målgruppe
Spansklærerne på stx, hhx og hf.
Undervisere
Blandt andre: Mogens Pedersen, tidligere ambassadør i Bolivia og Colombia, og Diana González Martín, lektor, Institut for Kommunikation og Kultur – Spansk.
Tid og sted
Torsdag den 27. november, kl. 9.30, til fredag den 28. november 2025, kl. 15.30, Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding.
Pris
Hele kurset med overnatning i enkeltværelse 3.700 kr. Hele kurset med overnatning i dobbeltværelse 3.200 kr. Hele kurset uden overnatning 2.800 kr.
Kun torsdag den 27. november 2025 uden overnatning 2.000 kr., kun fredag den 28. november 2025 uden overnatning 1.850 kr.
Er man ikke medlem af foreningen, lægges der 600 kr. til ovenstående priser.
Tilmelding
Senest søndag den 31. august 2025 på www.spansklærerforeningen.dk.
Kontakt cursos@spansklærerforeningen.dk for spørgsmål vedrørende tilmelding, værelser, forplejning etc.