Kursusudbyder
Dansklærerforeningen
Formål
Formålet med kurset er at blive inspireret til, hvordan vi didaktiserer en undervisning, der styrker dialogen og mundtligheden i danskundervisningen.
Indhold
På kurset møder du underviserne fra gymnasiet og forskere, der adresserer udfordringen med at få eleverne til at indgå i dialoger med underviseren og med klassekammerater. Anni Nielsen og Cæcilie Damgaard Ketil Hejl fra Filosofi i Skolen holder oplæg om mundtligheden i klasserummet og introducerer værktøjer, der faciliterer mundtlighed. Cecilie Ruby Tolstrup holder oplæg om shared reading i et analogt rum med inddragelse af eksempler. Johanne Helbo Bøndergaard skitserer teoretiske perspektiver på lytning og giver bud på, hvordan lytning i undervisningen kan rammesættes. Fagkonsulenterne Sara Krogh og Nicolai Rekve Eriksen holder oplæg om, hvordan det står til med mundtlighed, dialog og lytning i danskfaget på gymnasiet.
Arbejdsform
Oplæg og eksempler på øvelser, der kan inddrages i undervisningen.
Målgruppe
Gymnasielærere i dansk på hhx, htx, eux, stx og hf.
Undervisere
Anni Nielsen, Cæcilie Damgaard Ketil Hejl, Cecilie Ruby Tolstrup, Johanne Helbo Bøndergaard og fagkonsulenterne Sara Krogh og Nicolai Rekve Eriksen.
Tid og sted
Torsdag den 27. november 2025, kl. 10.00-15.30, Aarhus Business College, Sønderhøj 28, 8260 Viby J.
Pris
1.050 kr. for medlemmer af Dansklærerforeningen, 1.250 kr. for ikke-medlemmer.
Tilmelding
Senest søndag den 9. november 2025, kl. 22.00, på Dansklærerforeningens hjemmeside: www.dansklf.dk/kurser-og-aktiviteter/ungdomsuddannelse