Kursusudbyder 
Syddansk Universitet i samarbejde med GL-E
 
Formål
Undersøgelsesbaseret undervisning er en tilgang til undervisning, hvor eleverne selv aktivt undersøger sig frem til svarene med afsæt i de erfaringer, de allerede har med sig. Den undersøgelsesbaserede didaktik er således kendt for at skabe motivation og engagement hos eleverne, idet de oplever, at den knytter sig til den virkelighed, de lever i. Formålet med kurset er, på et teoriinformeret grundlag, at inspirere deltagerne til at arbejde undersøgelsesbaseret i deres fag med henblik på at skabe nye lærings- og deltagelsesmuligheder for eleverne.

Indhold
Undersøgelsesbaseret undervisning kan antage mange former, hvor der bygges oven på eksisterende læring. Fælles for disse former er, at det er en undervisning, der arbejder med autentiske, åbne spørgsmål, som er elevorienterede. Dette kræver både viden om tilrettelæggelse af undersøgende processer og viden om dialog og feedback i undersøgelsesbaserede processer. 
På kurset får du viden om, hvordan man gennem undersøgelsesbaseret undervisning kan bidrage til at øge elevernes motivation, faglige nysgerrighed og evne til at fordybe sig. Kursisterne inviteres til at gentænke deres undervisning, så udvalgte elementer får en undersøgende karakter, og eleverne dermed inddrages aktivt som medundersøgere. Der arbejdes med konkrete eksempler, som kursisterne kan omsætte i deres egen praksis.

Arbejdsform
På kurset omsættes teorien til, at deltagerne kan udvikle deres egen undervisning. Det sker bl.a. gennem eksemplificeringer fra praksis og øvelser knyttet til deltagernes egen undervisning.

Målgruppe 
Alle undervisere på de gymnasiale uddannelser.

Undervisere
Ph.d. Søren Nygaard Drejer, også lektor og uddannelsesleder ved Odense Katedralskole. 
Ph.d. Anne Bang-Larsen. Begge ansat ved Syddansk Universitet i tilknytning til Center for Gymnasieforskning.

Tid og sted 
Fredag den 5. december 2025, kl. 10.00-16.00, MBK, Pilestræde 61, 1112 København K. (Flyttet fra GL’s lokaler pga ombygning).

Pris 
2.950 kr. uanset medlemskab af GL.

 

Fakta

Sted
Dato og tid
05-12-2025 10:00 - 16:00
Kontakt

Du kan kontakte en kursussekretær på gl-e@gl.org


Gå tilbage til kursuslisten